Designtænkning i organisationers daglige udviklingsarbejde

Der er to kerneelementer i designtænkning, der gør tilgangen værdiskabende og inddragende.

1. Den ene er den aktive nysgerrighed, der er udgangspunkt for enhver proces. At forstå kunderne, inddrage medarbejderne og i det hele taget være yderst nysgerrig i forhold til at indsamle viden, erfaringer og indsigter.

2. Den anden er at eksperimentere og lave prototyper af nye løsninger og adfærd.

Når vi bruger bruger designtænkning i organisationsudvikling og forankring, tager vi udgangspunkt i medarbejdernes erfaringer, viden om status quo og tanker om vejen frem er kvalificerende input, som vi inddrager, eksperimenterer og leger med i såvel udvikling af nyt, forbedring af det eksisterende, som ved selve forankringen.

Ligesom vi i innovationsforløb har respekt for at løsninger skal kvalificeres i samskabelse med kunderne, har vi i udviklings- og implementeringsforløbet respekt for den kvalificering, der ligger i at prototype, eller afprøve ny adfærd i samspil med medarbejderne.

Hvad er designtænkning?

Designtænkning er en tilgang til innovation, der tager udgangspunkt i menneskers behov.

  • Er der behov for løsningen?
  • Kan det lade sig gøre?
  • Og er der forretning i det?

Designerens værktøj og tilgang

Når vi bruger designtænkning som tilgang, anvender vi nogle af designerens vigtigste værktøjer:

Den brugerorienterede, eksperimenterende tilgang.

  • Når vi arbejder med designtænkning, baserer vi beslutninger på reelle indsigter fra brugere, fremfor antagelser.
  • Gennem undersøgelser og eksperimenter tillader vi os at afprøve, fejle og forbedre løsninger igennem direkte inddragelse af kunder og brugere undervejs i udviklingsprocessen.

Forskning omsat til praksis

Designtænkningen stammer fra d.school på Standford University i starten af 90’erne og er videreudviklet af IDEO.  I dag er designtænkning en meget anerkendt og velfungerende tilgang i innovationsprocesser i organisationer og virksomheder over hele verden.

Der er særligt to elementer i designtænkningen, der bidrager til stor værdi-skabelse i innovationsprocesser.

DISCOVERY

Undersøge

Den første fase handler om at lytte, undersøge og indsamle viden. Det er en fase, hvor vi skal arbejde med udgangspunkt i brugerne – med aktiv nysgerrighed.

Tror vi, eller ved vi?

I mange tilfælde tror vi, at vi ved nok. Vi mener at kende baggrunde og behov og synes, at vi er klædt på til at gå direkte til løsningerne. Dog mister vi ofte vigtig viden og indsigter, hvis vi ikke giver os tid til at undersøge og blive klogere. Her kommer metoderne fra designtænkningen ind og hjælper os med at sikre, at vi ikke bare finder løsninger, men løsninger, der møder de reelle behov.

Løsninger, der skaber reel værdi

Når vi giver os tid til den brugerorienterede og aktive nysgerrighed, oplever vi at skabe et stærkt og kvalificeret overblik over opgaven og en forståelse for, hvilke løsninger der vil skabe værdi.  Den mening, vi skaber ud fra “discovery”-processens aktive nysgerrighed, er vejen til de gode løsninger.

PROTOTYPING

At forestille sig noget, før man laver det

Som en del af idégenereringen og konceptudviklingsfasen bruger vi at lave prototyper. I designtænkningen er prototyper en repræsentation af noget, der ikke findes endnu – eller ikke er færdigudviklet.

Hurtig, enkelt og uperfekt

Vi arbejder i starten med prototyper på skitseniveau (low resolution). Det gør vi for at kunne lave enkle prototyper, som tillader os hurtigt og billigt at inddrage brugerne i løsningsforslagene, få input og viderekvalificere løsningerne i samskabelse.

‘Under udvikling’ = du kan også bidrage

Når vi laver enkle prototyper, signalerer vi desuden, at ’denne løsning er ikke færdig’, hvilket indirekte inviterer til kommentarer og samarbejde. Hvis vi derimod laver vores løsning pæn og flot, så viser vi noget, der ser færdigt ud, og får dermed mere en holdning til ideen, end en videreudvikling på den.

Skræddersyet i højere grad til reelle behov

Når vi involverer brugere og inviterer til samskabelse med udgangspunkt i en prototype, så anerkender vi brugerens viden og behov og øger dermed markant chancerne for, at produktet eller løsningen, vi udvikler, reelt skaber værdi.

Dynamisk proces

At arbejde med designtænkning i arbejdsprocesser er også et udtryk for en dynamisk iterativ proces.

Gentagende gange bevæger vi os gennem de to forskellige arbejdstilstande.

  • At divergere:  åbne op for viden, indsigter og data
  • At konvergere: lukke og konkludere og vælge løsninger.

Når et spor synes tydeligt, danner det grundlaget for den vej, det fortsatte fokuserede arbejde skal tage. Formålet med “proces” er at skabe resultater; konkrete ideer og løsningsforslag.

Designtænkning i organisationer

Når en organisation begynder at anvende design-tænkning som metode, så opstår der ofte en øget opmærksomhed og anerkendelse af tværfaglighed. Det bliver tydeligt, at når vi inddrager de rigtige kompetencer og viden på tværs, så bliver resultaterne bedre og vi øger chancen for en god implementering.

Fra designtænkning i Innovationsprocesser til designtænkning i organisationens hverdag.

Det er designtænkningens brugerinddragelse og eksperimenter, der flytter udviklings- og implementeringsprojekter fra power pointen ud i hverdagens virkelighed. Det er metoderne til aktiv nysgerrighed og prototyping af ny adfærd, der sikrer involvering og forankringskraft.

Ring til Julie Kjær-Madsen på 21 70 83 81 eller Kirsten Krogh Jensen på 20 42 02 17